Du kan finde en oversigt over vores diagnostiske undersøgelser og aktuelle priser ved at vælge dyreart eller zoonoser nedenfor.
Analysepriser reguleres årligt ved årsskiftet. Nye analyser og metoder vil løbende blive tilføjet.
For visse anmeldepligtige sygdomme foreskriver lovgivningen, at prøver skal indsendes til DTU Veterinærinstituttet til undersøgelse. Priserne for disse undersøgelser reguleres af en bekendtgørelse (Takstbekendtgørelsen) udstedt af Fødevarestyrelsen. Gældende takstbekendtgørelse kan hentes på DTU Veterinærinstituttets
hjemmeside.
DTU Veterinærinstituttet modtager som hovedregel kun kadavere og organsæt til undersøgelse i forbindelse med mistanker om lovomfattede sygdomme, se dog nedenfor. Ved tvivlstilfælde kontaktes laboratoriet forud for indsendelse.
Alle undersøgelser af pelsdyr, vildt og fisk fortsætter uændret. Det er derfor fortsat muligt at indsende hele kadavere af hund og kat m.v. til obduktion.
Organmateriale og småprøver fra stordyr - men ikke hele kadavere - modtages stadig på DTU Veterinærinstituttet på Bülowsvej til f.eks. histologi og specifikke bakteriologiske undersøgelser.
Vi anbefaler, at du pakker prøvemateriale til diagnostisk undersøgelse i vores UN 3373 godkendte forsendelsesløsninger. Bestil i vores e-shop eller via fax. Bestil afhentning af prøvemateriale med levering på laboratoriet næste dag på tlf. 3588 5000.