Indsendelse af prøvemateriale
Vi anbefaler, at du benytter den hurtigst mulige indsendelsesmetode, gerne nedkølet. Derudover at du sender prøvemateriale først på ugen for at undgå, at det ligger hen over weekenden. Indsendelser på fredage bør kun foregå som ekspresforsendelser.
Prøver, der skal undersøges i forbindelse med eksport, anbefales indsendt til laboratoriet, så tidligt det i henhold til gældende bestemmelser er muligt.
Prøver skal ledsages af en indsendelsesblanket. (Downloades fra menuen til venstre).
Indsendelse af fæcesprøver
Fæcesprøver pakkes i en tæt, lukket plasticbeholder f.eks. i små plasticbøtter med tætsluttende låg. Det er meget vigtigt, at bøtterne kun fyldes 2/3 (gasudvikling!!), og at låget sikres imod at springe op undervejs. Udenom bøtten pakkes avispapir eller andet sugende og isolerende materiale.
Indsendelse af blodprøver
Hvis prøverne er individuelt mærkede, skal prøvernes mærker fremgå af indsendelsesblanketten, og prøverne sættes i samme rækkefølge i emballagen som på blanketten.
Hvis blodprøverne er tilsmudsede på ydersiden, skal de aftørres inden forsendelsen.
Da fjerkræblodprøver generelt har en dårlig holdbarhed, bør indsendelser op til weekender og helligdage undgås. Det bør endvidere sikres, at prøverne ikke udsættes for frost under forsendelsen, da dette kan medføre hæmolyse, som i mange tilfælde gør prøverne uegnede til undersøgelse.
Der må ikke medsendes kanyler, skalpelblade eller lignende utensilier anvendt til udtagning af blodprøverne.
Indsendelse af øvrige prøver
Vi beder dig følge de generelle retningslinier ovenfor vedr. hurtig og kølig transort samt forsvarlig emballering. Kontakt gerne Dianova på tlf. 3588 5000 ved specifikke spørgsmål.
Du kan bestille forsendelsesløsninger til prøvemateriale hos Dianova:
|